Min mor Birgitt Larsen Blev født i Dresden den 26/12-1922. Og blev gift med Willy Howard Karl Gülstorff i Rødovre kirke d. 2/4-1953. De fik en dreng, Steen f. 7/11-1954.

Birgitt har 4 søskende:

Inge Myrthe Bagge Larsen, f. 18/5-1921, d. 23/6-1986. Hun var gift med Jacob Emil Andrup f.21/4 1919 d. 14/8 1990. De har 3 drenge, Bent Ivar og Bjørn Ole som er tvillinger, samt Jens Jacob. De har hh 3,1 og 2 børn alle piger. (Bjørn har også en på ”gule.)

Ingrid Drude Bagge Larsen (tvilling til Inge), f. 18/5-1921, d. jan-2010.( i flg. Lisbeth var Ingrid misfornøjet med navnet Drude). Gift med Poul Henning Meisling. De fik 2 børn Peter og Lisbeth som hver har en datter.

Lillian Bagge Larsen, f. 23/9-1927, d. 28/8-2006. Hun blev gift med Andrej Simanis, (og senere skilt), med hvem hun har 2 børn Niels og Alise. Niels har 1 dreng og 1 pige, Alise har en dreng. ( Simanis var et navn Andrej havde ”opfundet”, han har familie i Estland).

Erik Bagge (tidl. Også larsen) f.29/8-1924 d. 13/12-2016, (født i Kbh. dog bosat i Hamborg) gift med Anne Lise Thrane født Olsen d. 6/10-2021, med hvem han har 3 børn, Lars, Ellen og Hanne. Lars har 1 pige og 1 dreng. Ellen har 2 drenge og Hanne har 1 dreng og en pige.

Larsen Slægten:

 Hendes Far, min morfar var Lars Richard larsen f. 31/7-1894 I Maribo Amt ,Hillested Sogn, d. 18/5-1983 på Frederiksberg. Fødegården var Bakkebøllegård, Råvej 5 Maribo, stenen med bakkebøllegård kan ses på google maps.

Hendes Mor var Ane Christine Larsen født Bagge d. 6/2-1890 i Nybølle(Ryde sogn), d. 18/7-1937.

Birgitts mor blev kun 47 år. Hendes forældre døde begge, da hun omkring 7-10 år, så hun voksede op hos sin moster og onkel. Hun havde så vidt jeg har fået fortalt et sart helbred og som nok alvorligere en psykisk lidelse i retning af manio-depression og/eller skizofreni. Men hun var trods mange ods imod sig en energisk og omsorgsfuld mor i de gode perioder. Birgitts far talte nødigt om hendes sygdom, han talte heller ikke meget om hende, men skete det, var det altid om deres gode oplevelser. Noget let liv har hun ikke haft, 5 børn på 6 år og i samme periode flyttet rundt i Danmark, Tyskland og Sverige. Erik var syg ved fødslen og voksede op de første 2 år på Diakonissestiftelsen på Frederiksberg; det må have været bekymrende i sig selv for en mor. De nåede at bo ca. 17 forskellige steder inden hun døde.

Birgitts far som altid blev kaldt Patronen, var en personlighed. Hans liv er svært at beskrive, hvis ikke det skal blive en længere roman. Han var fra barn en urolig sjæl, der ikke ville være landmand. Han var godt begavet og fik lov til at gå i realskolen i Maribo, hvor han fik en godeksamen, selvom betingelserne var nok så strenge, bl.a. fortalte han, at han red til skole! Han rejste lidt rundt i Tyskland med en ældre kammerat, og så fik han beskæftigelse på Ryde savværk på Lolland. Egentlig læreplads ved jeg ikke om det var, men han blev dygtig, og det var det, han beskæftigede sig med i sine sidste erhvervsaktive år. Han arbejdede på et savværk i Ølstykke til han var 72 år og tog hver dag turen fra Frederiksberg dertil på knallert. En dag blev han væltet af en påhængsvogn på vej til Ølstykke, og så var det slut med knallertkørsel.

Efter giftermålet i 1920 blev han selvstændig i Kalundborg, det var noget med fabrikation af vaskemaskiner, men det gik slet ikke. Så drog familien med nyfødte tvillinger til Tyskland, hvor de boede i Dresden og Hamburg. Der blev Birgitt født. Erik blev født i Danmark, fordi de var på ferie her og han kom for tidligt. Forholdene blev for brogede i 20’ernes Tyskland, så turen gik til Sverige, hvor der også var savværksarbejde han var beskæftiget ved. Endeligt efter Lillians fødsel vendte de tilbage til Danmark, men det blev også drøje år, de mødte dem. Patronen slog sig på grønthandlerfaget, i starten med et kælderrum og trækvogn. Så fik han tuberkulose, moderen var også syg, og alle 5 børn kom på børnehjem en tid. Men han gav ikke op, og fik da også en grøntforretning, først i Borgergade og Adelgade og til slut på det fine Østerbro. Når Børnene gik ud af skolen, blev de sat til at hjælpe i forretningen, til de fandt på noget andet, så det gjorde de hurtigt. I 50’erne indså han, at ingen havde lyst til faget, så det var et slid, og han solgte butikken og blev savskærer igen. Det havde han det som sagt godt med, til han blev 72.

Patronen havde livet igennem en stor interesse for at sejle. Bondesønnen fra det flade Lolland, højst usædvanligt, men det var han sandelig også. Hans børnebørn 11 stk. i alt, vil alle huske ham og ”Najaden”, senere ”Vistula” i bådehavnen i Sydhavnen og talrige oplevelser med udflugter i motorbåden. Det startede egentlig i Kalundborg med et sejlskib, har jeg fået fortalt, men først da han solgte butikken, blev der råd og tid til at genoptage interessen.

Vi vil også huske hans store slægtskabs følelse, der bl.a. medførte, at han holdt sine berømmelige fødselsdage gennem flere år i en havn på Lolland og inviterede hele slægten til fest på kroen. Han elskede fester, og der blev skrevet et hav af sange dengang. Han elskede også at holde taler, ikke bare en, 2-3 stk. hver gang; den med ”slævesildene” og ”klatkagerne” var sikker hver gang. Ja, sådan var Patronen i en meget kort version. Det er derfor ikke så sært, at vi igennem mange år efter hans død, fejrede ham, ved ta mødes omkring hans fødselsdag i Frederiksberg have.

Steen Gülstorff 03/05-2023

Anne Lise 07/03-2002

Bjørn 25/3-2023